Havereglement for Egebjerghaven
Haver, der er tilknyttet stuelejligheder og rækkehuse, vedligeholdes af den enkelte lejer i boperioden. Dette indebærer vedligeholdelse af plankeværk, hække, græsareal, terrasse og øvrig beplantning.
Haverne skal til enhver tid fremstå vel vedligeholdt, og græsset skal i vækstperioden holdes nede i normal lav højde, hvilket vil sige slåning én gang ugentlig i nævnte periode.
Såfremt haven er misligholdt, vil den blive ordnet for beboerens regning.
Terrasse:
På terrassen må der anlægges fliser efter lejers eget ønske.
Plankeværk:
Der må ikke opsættes plankeværk. Dog er det tilladt i haverne mod søen (Egebjerghaven 55-65) at forny det eksisterende plankeværk. Afdelingen erstatter øvrige eksisterende plankeværk med hæk i de tilfælde, hvor det er nedslidt. Plankeværket skal males i GORI 88 kridt hvis, der udleveres på ejendomskontoret.
Hække:
Det er tilladt at plante en hæk omkring det enkelte lejemåls have.
Hækkens højde må dog højst være 150 cm. i højden mod gårdareal (ligeledes må der opsættes pileflethegn i en højde på 150 cm.) og 160 cm. mod øvrige arealer. Dog må hækken ved portgennemgang være 180 cm. Der kan vælges mellem bøge- og ligusterplanter. Hækken skal klippes senest 1. juli hvert år.
Låger:
Der må godt opsættes en låge i hækken/plankeværket. Lågen skal dog overholde højden for disse. Lågen skal være i samme farve som plankeværk eller i grøn (evt. trykimprægneret) som hækken.
Beplantning:
Lejere kan frit etablere en beplantning i have.
Træer må ikke være højere end 3 m. Buske samt slyngplanter må ikke være højere end 2 m. Hverken træer, buske eller slyngplanter må være til gene for naboer eller bygningsdele.
Før opsætning af markiser, drivhuse, vinterhaver, glasinddækning af tagudhæng mv. skal tilladelse indhentes hos afdelingsbestyrelsen.
Afdelingsbestyrelsen kan dispensere for disse regler, hvor beplantning mv. er etableret før vedtagelsen af dette havereglement, eller hvor skønnes rimeligt.
Dette havereglement gælder for den gamle del af Egebjerghaven og erstatter alle tidligere havereglementer.
Vedtaget på afdelingsmødet den 18. september 2007.
|