Hvor ligger Egebjerghaven
Områdets historie
Integration af Erhverv
Arkitektur og Byrum
Konklusion
Billed Galleri

DERFOR SER VORES KVARTER UD SOM DET GØR ...


Efter at have gennemlevet historien som overdrev, agerland og teglværksområde, stod Egebjerggård i midten af 1960-erne for at blive udbygget med boliger. Skiftende ejere og byggefirmaer tegnede ivrigt på forskellige bebyggelsesplaner.
Der var i tidens ånd tale om store, ensartede helhedsplaner med boliger, butikscenter, skole og institutioner. Skolen blev opført efter planen, og boligbebyggelsen Klanparken udgjorde en første etape. Så gik det hele i stå. I 1978 erhvervede Ballerup Kommune i stedet arealerne, og i 1983 opførte man langs Egebjergvej boligbebyggelsen Egebjergvang.
Da man i starten af 1980-erne påbegyndte planlægningen af bykvartererne Egebjerggård og Østerhøj, var det oplagt at overveje, om man ikke kunne gøre det anderledes og bedre.
Det man ville opnå i de nye bykvarterer var først og fremmest at skabe rammer om et godt liv, hvor de sociale relationer kunne få en hjælpende hånd gennem planlægningen.
Opsamlingen af erfaringerne inden for boligbyggeri, trafiksikkerhed, social struktur, erhvervsindpasning, landskabspleje og miljøplanlægning skete ved formulering af en række generelle ønsker til det fremtidige bykvarter.
den er under opbygning

Blanding af funktionerne :

Med ønsket om at genskabe "den tabte by" fik den funktionelle integration en central placering i planlægningen af bykvarteret. De forskellige boligtyper skulle ligge side om side med offentlige institutioner og erhvervsvirksomheder. Egebjergskolen og nogle af institutionerne var opført inden de første boliger stod på Egebjerggårds jorder. Skolen blev hurtigt områdets kulturelle omdrejningspunkt. En status, der er understreget med dens placering midt i det nye bykvarter.
I takt med den etapevise udbygning af bykvarteret er der blevet fulgt op med opførelsen af flere daginstitutioner, ældrecenter m.v. Indtil i dag er erhvervene kun blevet indpasset langs bykvarterets rygrad, Bygaden. Her er der indpasset butikker til områdets forsyning med dagligvarer samt enkelte servicevirksomheder. Ud over at betyde en let tilgængelighed for beboerne, er butikkerne med til at skabe liv i gadebilledet. Men "det integrerede bykvarter" drejer sig ikke alene om at blande de forskellige byfunktioner. Trafiksystemet integrerer de forskellige trafikanter, og billedkunsten er integreret i de enkelte byggerier og by- rummene. Også med hensyn til socialforhold og boligtyper er kvarteret integreret. 

Social integration:
En bred sammensætning af beboergruppen, socialt og aldersmæssigt, var således en af de meget vigtige målsætninger. En måde at opnå dette er at blande store og små lejlighedstyper beregnet for såvel familier som enlige. For at imødekomme de behov unge, ældre eller handicappede beboere har er der indrettet særlige boligtyper. På Egebjerggård ligger, i modsætning til de fleste nyere byområder, de almennyttige boliger side om side med andelsboligforeninger, private udlejningsboliger og ejerboliger. Oprindeligt var det målet, at der i bykvartererne skulle være lige så mange private som offentligt støttede boliger.
Realiteten er, at de almennyttige boliger på Egebjerggård i dag udgør 61% af boligmassen. Hertil skal lægges ungdomsboliger (9%) og ældreboliger (5%). Den mindre andel privatejede boliger ser dog ikke ud til at have væsentlig negativ betydning. Blandingen af de forskellige boligtyper, i kvarteret og inden for hver etape, og tilstedeværelsen af boliger for ældre, unge og handicappede, understøtter den sociale integration.
Afdelingsbestyrelsen Egebjergbygade 2 2750 Ballerup Tlf: 28698001 E-Mail: egebjerg1705@almenbo.dk