Referat af det ordinære afdelingsmøde i
afdeling 17.05 Egebjerghaven
tirsdag den 5. september 2006 kl. 19.00
i afdelingens beboerlokaler
Tårnet, Egebjerg Bygade 2


Deltagere:
Afdelingsbestyrelsen: Formand Lars Andersen, Michael Jensen, Jette Vang
og Grete Kristiansen
Afdelingen: 15 lejemål samt afdelingens inspektør Allan Fabritius
Almenbo: Lisbet Schaltz og Lene Høimark Terpe

Dagorden:
1. Valg af dirigent
2. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde
3. Endelig godkendelse af havereglement
4. Behandling af indkomne forslag
5. Godkendelse af budget for afdelingsbestyrelsens rådighedsbeløb og sociale
aktiviteter for beboerne det kommende år
6. Godkendelse af afdelingens driftsbudget
7. Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen og suppleanter
a. Valg af formand for 1 år
b. Valg af bestyrelsesmedlemmer
c. Valg af suppleant
8. Eventuelt

Formanden bød velkommen.

ad 1 - Valg af dirigent
Michael Jensen blev valgt som dirigent og konstaterede herefter, at mø¬det var ind¬kaldt med det lovmæssige varsel.

ad 2 - Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde
Der var ingen bemærkninger til beretningen, som var fremsendt skriftligt til beboerne senest 8 dage før mødet.

Beretningen blev godkendt.

ad 3 – Endelig godkendelse af havereglement
Afdelingens havereglement, vedtaget ved urafstemning den 28. november 2005, krævede som tidligere meddelt i brev af 30. november 2005 en endelig godkendelse af afdelingsmødet.

En beboer spurgte – idet det ikke fremgik af havereglementet – om det var tilladt at plante hæk helt ud til forhavens flisekant, hvilket inspektør Allan Fabritius bekræftede i det omfang, at græsslåmaskiner og andre maskiner stadig kunne anvendes.

Herefter blev havereglementet godkendt.


ad 4 - Behandling af indkomne forslag
Der var indkommet tre forslag fra afdelingsbestyrelsen, der var omdelt til beboerne senest 8 dage før mø¬det.

Forslag 1
”Forslag til at vaskepulver fjernes i vaskeriet
Bestyrelsen stiller som forslag, at vaskepulveret i vaskeriet fjernes, da vi har erfaret, at mange selv tager deres eget vaskepulver med, når de skal vaske.”

Bestyrelsen supplerede deres forslag med oplysningen om, at de fleste sæber i de-tailhandlen ikke er beregnet til blødtvand, som er den vandtype, der forefindes i va-skeriet.

Forslaget gav anledning til debat, herunder hvorfor der ikke blev reklameret mere for den nuværende sæbes fortræffeligheder.

Hertil svarede Allan Fabritius, at der allerede forefindes flere skilte i vaskeriet med varedeklaration på sæben.

Der blev spurgt, om det ikke var muligt at informere nyindflyttere grundigere om kon-sekvenserne ved at medbringe egen sæbe.

Bestyrelsen mente, at den allerede gjorde sit bedste for at orientere både nyindflytte-re samt nuboende og der var allerede udsendt adskillige skrivelser angående benyt-telse af vaskeriets sæbe. Det var desværre bestyrelsens erfaring, at disse skrivelser enten ikke blev læst eller ignoreret, således at forstå, at beboerne alligevel foretrak at bruge deres favoritmærke i vaskepulver.

Der var herefter afstemning med følgende stemmefordeling:

16 stemmer for forslaget

14 stemmer mod forslaget

Forslaget blev herefter vedtaget og træder i kraft den 1. januar 2007.

Forslag 2
”1. Rygning i vaskeriet forbydes.
2. Husdyr har ingen adgang i vaskeriet.”

Efter en kort debat blev begge punkter i forslaget vedtaget.

Forslag 3
”Afdelingsbestyrelsen fremsætter hermed et forslag om, at Egebjerghaven skal mel-de sig ud af fællesvirket fra og med dette afdelingsmøde.

Vi havde dette forslag oppe og vende på et afdelingsmøde for 3 år siden, på dette møde fik bestyrelsen de fremmødtes mandat til uden videre at udmelde os fra Fæl-lesvirket, efter vi havde afholdt et møde med fællesvirkets formand.

Bestyrelsen har i den mellemliggende periode forgæves forsøgt at få nogle af områ-dets problemer igennem Fællesvirket, vi har afholdt 2 møder med formanden for Fællesvirket, som ikke har været givende for afdelingen, samt her først på foråret sendt 3 skriftlige henvendelser til Fællesvirket som gik på vores stigende parke-ringsproblemer, som Fællesvirket ikke har svaret på endnu, vi har ligeledes frem-sendt til Fællesvirket samt kommunen vores bekymringer omkring det nye byggeri, der skal opføres i forlængelse af Bygaden, om det dermed giver området endnu flere parkeringsproblemer end dem der er pt. Dette er ikke blevet besvaret på fra Fælles-virkets side.

Afdelingsbestyrelsen oplever, at det er meget svært med at blive taget alvorligt med hensyn til vores problemer, da de ikke kan se, at der skulle være nogle problemer. Vi oplever, at fællesvirket hellere vil fremføre diverse fester for området end at tage sig af områdets problemer.

På den baggrund mener vi at afdelingen vil være bedre tjent med at bruge pengene til Egebjerghavens eget budget.

Vi håbet, at forslaget vil blive vedtaget, således at spørgsmålet kan blive tilende-bragt.”

En beboer spurgte, om holdningen i bestyrelsen ikke var af typen ”jeg kan ikke få min vilje, så jeg vil ikke være med” og mente, at bestyrelsen burde gøre et større arbejde for at få gang i samarbejdet med Fællesvirket.

Bestyrelsen fremlagde herefter en del supplerende oplysninger, som afdækkede denne forespørgsel.

Endvidere oplyste bestyrelsen, at det årligt koster 7.000 kr. (50 kr. pr. husstand) at være en del af Fællesvirket og at man for de penge får bladet Fællesvirket, som og-så kan læses gratis på nettet.

Herefter blev forslaget vedtaget.

ad 5 - Godkendelse af budget for afdelingsbestyrelsens rådigheds¬be¬løb
og sociale aktiviteter for beboerne det kommende år
Bestyrelsen oplyste, at til næste afdelingsmøde udsendes regnskabet sammen med årsberetningen.

Bestyrelsen foreslog endvidere, at de 7.000 kr., som afdelingen ikke længere skal betale til Fællesvirket, flyttes til beboeraktiviteter, hvor de f.eks. kan anvendes på en fastelavnsfest.

Afdelingsbestyrelsens rådighedsbeløb for 2007 er fastholdt til 15.000 kr.
Beløb til beboeraktiviteter er sat til 7.000 kr.

Afdelingsmødet godkendte rådighedsbeløbet for 2007.

Afdelingsmødet godkendte endvidere beløbet til beboeraktiviteter for 2007.

ad 6 - Godkendelse af afdelingens driftsbudget
Beboerne havde senest 8 dage før mødet modtaget et sammentrængt budget 2007 for afdelingen.

Budgettet anviser en lejeforhøjelse på 79.000 kr. svarende til 1% for familie-, ung-domsboliger og ældreboliger.

Lisbet Schaltz gennemgik budgettet og nævnte som det væsentligste:

En stigning i nettokapitaludgifter på 28.000 kr., hvilket er en regulering på 0,6% i for-hold til anslået regnskab for 2006.

Offentlige og andre faste udgifter falder med 24.000 kr., der dels skyldes mindre vandforbrug samt en mindre udgift til forsikring, idet der efter afholdt licita¬tion er en-treret med nyt forsikringsselskab og i den forbindelse er der indført selvrisiko på 5.000 kr. pr. skade.

Variable udgifter falder med 45.000 kr., primært på grund af flytning af midler vedrø-rende opretning af flyttelejligheder til kontoen planlagt og periodisk vedligehold.

Henlæggelser forhøjes med 202.000 kr. efter den årlige bygningsgennemgang og revision af langtidsbudgettet. Heraf er en stor del øremærkede til opretning i flyttelej-ligheder.

Ekstraordinære udgifter falder med 36.000 kr., idet underskud fra tidligere år er afvik-let.

Andre indtægter stiger med 48.000 kr., som primært skyldes boligorganisationens forhøjede rentetilskud til afdelingen.

Der blev spurgt, hvorfor udskiftet træ rundt om i afdelingen endnu ikke var blevet malerbehandlet, hvortil inspektøren svarede, at dette skyldtes travlhed i ferieperio-den samt det våde vejr, men at træet ville blive malet, ligeså snart der var mulighed for det.

Der blev gjort opmærksom på en trykfejl i årstallet i balancen, som administrationen vil sørge for at få rettet.

Antennebudgettet anviser en stigning på 8 kr. til 191 kr. pr. måned i 2007.

Der blev spurgt, hvorfor den franske kanal stod så dårligt, hvortil inspektøren oply-ste, at ved problemer med tv-kanalerne er det beboerne, der selv skal rette henven-delse til TDC. Et godt råd er først at vende problemet med naboen, da det er beboe-ren selv, der skal betale for TDC-besøget, hvis det ikke er kanalen, men selve fjern-synet, det er galt med.

Afdelingens budget for 2007 blev herefter godkendt med en husleje¬forhø¬jelse 1. ja¬nuar 2007 på 1 % for familie-, ungdomsboliger og ældreboliger. Gen¬nemsnitslejen for en familiebolig vil her¬efter årligt være 860 kr. pr. m², gen¬nemsnits¬lejen for en ungdomsbolig vil årligt være 727 kr. m² og gennemsnitslejen for en æl¬drebolig vil årligt være 897 kr. m².

Afdelingens antennebudget for 2007 blev ligeledes godkendt.


ad 7 - Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen og suppleanter
a. Valg af formand
Lars Andersen blev genvalgt som formand.


b. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Jette Vang blev genvalgt som bestyrelsesmedlem.

Afdelingsbestyrelsen består herefter af:

Lars Andersen, formand (2008)
Jette Vang (2008)
Michael Jensen (2007)

c. Valg af suppleant
Grete Kristiansen blev genvalgt som suppleant.

ad 8 - Eventuelt
Formanden takkede for genvalget og udtrykte sin glæde over det gode bestyrelses-samarbejde.

Endvidere oplyste formanden, at aftalen, der blev forsøgt indgået med Digginet, hel-digvis ikke var blevet til noget, idet Digginet var gået i betalingsstandsning. Bestyrel-sen arbejder nu på at finde en anden løsning.

Yderligere kunne formanden fortælle, at afdelingens hjemmeside havde haft et re-kordstort antal besøg i forhold til sidste år, nemlig 1559 hits.

En beboer spurgte, om der ikke kunne gøres noget ved de beskidte skraldespande.

Inspektøren meddelte, at skraldespandene årligt bliver renset, men at han vil under-søge, om budgettet kan bære en ekstra rensning.

Bestyrelsen oplyste, at den er begyndt at besøge nyindflyttere og informere om bru-gen af containergården, vaskeri og området i det hele taget – dette er nyindflytterne glade for og bestyrelsen håber, at det giver de nye beboere en god start i afdelingen.

En beboer gjorde opmærksom på problemet med parkering af biler i afdeling Egebjerghaven generelt, men specielt ved parkering i den modsatte side af Egebjerghaven, hvor parkeringspladserne er til stor gene for andre trafikanter. Be-styrelsen vil udarbejde en skrivelse til omdeling vedrørende problemet.

En beboer ønskede at få oplyst, hvorfor fortovet omkring dinoægget ved den runde parkeringsplads ikke blev ryddet for sne om vinteren, hvortil inspektøren kunne oply-se, at kommunen har rydningspligten og at han gentagne gange har rykket kommu-nen for at få dem til at komme og udføre arbejdet. Hvis problemet opstår igen i vinte-ren 06/07 vil proceduren med rykning af kommunen genoptages.

Flere beboere beklagede sig over de mange hundeefterladenskaber i afdelingen - på trods af opsatte bokse med gratis hundeposer. Forældre, hvis børn bruger sandkas-serne, blev opfordret til at sætte nettet over sandkasserne efter brug for at forhindre husdyr i at besørge i disse.

Bestyrelsen erindrede beboerne om at klage skriftligt, da bestyrelsen kun har mulig-hed for at behandle skriftlige klager.

Mødet sluttede kl. 21.15.

Afdelingsbestyrelsen Egebjergbygade 2 2750 Ballerup Tlf: 28698001 E-Mail: egebjerg1705@almenbo.dk